Niels Ebbensens Eg

Nørreriis har i tidligere tider ligget ved det historiske borgsted med den mægtige eg, Niels Ebbesens Eg, der er ca. 500-600 år gammel.

Den oprindelige borg har ligget ude på marken, der her hører under gården Nørreriis. Det nuværende fredede voldsted ligger i Frijsenborgs skovdel.

På jordvolden ved egen står en cementsten, sat af Nationalmuseet, med de to store bogstaver FM (Fredet Minde). Ved træets fod ligger en mindre granitsten med inskription. Den er lagt for 200 år siden af elever fra Århus Katedralskole, der tog hertil hvert år af historisk interesse.

Den store sten midt på pladsen er sat efter 2. Verdenskrig og bekostet af skoleelever fra skolerne i Søften og Korsholm, hvor børnene gav 25 øre hver. Lærer Outze, Søften, var den idealistiske initiativtager. På stenen står skrevet: “Niels Ebbesen 1/4-1340 – 4/5-1945, til minde om to gange befrielse fra tysk besættelse af Danmark”.

Niels-ebbesen-1

Sagnet fortæller, at Niels Ebbesen bandt sin hest til egen, som har fået navn efter helten, da han vendte hjem fra sin bedrift i Randers, men det er nok ikke rigtigt, da træet næppe er så gammelt.

Ved århundredskiftet blev der foretaget store udgravninger på pladsen og på marken udenfor, for at få fastslået borgområdets omfang. Det var grevinde Thyra fra Frijsenborg, der formelt stod for udgravningerne. Der var også eksperter med fra Nationalmuseet. Man fandt en del effekter og keramik og fik borgstrukturen indtegnet. I borgbrønden fandt man helt uventet et næsten fuldstændigt destillationsapparat. Man har altså lavet sprit og spiritus også på disse tider naturligvis. Alle fundne genstande opbevares med veneration på Frijsenborg Slot.

Efter en stor gårdbrand 1849 i de to Nørreriisgårde, der lå tæt ind under borgvoldstedet og egen, blev disse to gårde samlet og flyttet op på den nuværende plads på bakken over skoven.

Niels-ebbesen-2

Der er en beretning fra gårdbranden: Da Nørreriisbranden var meget voldsom, kunne den ses videnom. Grev Mogens Frijs kom netop da kørende forbi på Skanderborgvej og så branden. Han bad kusken køre over markerne for at komme hurtigt frem til brandstedet. Her så greven, at al brandmandskab var travlt beskæftiget med at slukke ilden i de gamle bindingsværksbygninger. Ilden var så kraftig, at der også var gået ild i den gamle eg på borgvolden.

Greven bød da brandfolkene straks at slukke ilden i Niels Ebbesens Eg og lade bygningerne værge sig selv så længe. “Gamle gårde og huse har vi nok af, men en så stolt eg som denne findes sjældent”, sagde han. Folkene adlød greven, træet blev reddet og gårdene brændte ned. Men da det blev hverdag igen, rejste ejerne af gårdene krav mod greven for at have sinket brandslukningen.

Løsningen blev, at grev Frijs gav et mindre beløb for at få gårdene flyttet væk fra voldstedet. Gårdene blev købt sammen og flyttet op på marken, og Niels Ebbesens eg har haft fred siden.

Dansen ved egen 1. Pinsedags aften:

Det er en gammel skik, der kan berettes mange generationer tilbage, at egnens unge samles på borgvoldene og danser på pladsen 1. pinsedagsaften. Der er altid spillemænd tilstede, og nogle der samler ind til musikken. Nogle gange er de, der har samlet penge ind til musikken, forsvundet i den grønne skov. Det er dog undtagelser.

Skikken med mødet her 1. pinsedag lever stadig og falder jo sammen med, at bøgen springer ud. Altså en herlig skovaften. Tidligere kunne man også købe sodavand og is, ja bager Warnich i Hinnerup holdt her endda med en brød- og chokoladevogn. Dette er desværre ophørt, der blev alt for meget at rydde op for skovfolkene.